Hold dig opdateret med vores nyhedsbrev. Modtag seneste nyt om arrangementer, logistik og meget andet.

FOKUSGRUPPEN LOGISTISK LEDERNETVÆRK ER NU KICKSTARTET

16. november 2017

Fredag den 3. november 2017 mødtes fokusgruppen på Novo Nordisk i Hjørring. Fabrikken i Hjørring står for al produktion af nåle til Novo Nordisk insulinpenne. Det var første møde, og der var stor opbakning og mange gode folk fra en række spændende virksomheder, herunder Novo Nordisk, IKEA Group A/S, GomSpace A/S, Claus Sørensen A/S, PostNord Danmark, MAN Diesel & Turbo og Aalborg Universitet.

FOKUSGRUPPEN

Logistisk ledelse sættes på dagsordenen i et forum, hvor funktioner og personer mødes og fokusere på ledelse som et fælles omdrejningspunkt. Fokusgruppen har til formål at give sine deltagere mulighed for at:

  • Udvide sit lederperspektiv
  • Løfte sine logistiske ledelseskompetencer
  • Skabe værdifulde relationer

Der er etableret en styregruppe, som er ansvarlig for gruppens målsætning, sammensætning og tilhørende aktivitetsplan under hensynstagen til konkurrencemæssige forhold.

FORMÅLET MED KICK-OFF-MØDET

Målet med kick-off-mødet var i fællesskab at etablere rammerne for fokusgruppens kommende møder med henblik på oplagte emner/diskussioner og praktikken omkring fokusgruppen. Der var enighed i gruppen om at bruge netværket til at søge ny viden, erfaringsudveksling og ikke mindst inddragelse samt diskussion omkring ny teknologimuligheder. 

Niels-Kristian Østergaard, der var vært for 1. møde, havde udarbejdet en problemstilling, der dannede rammen for eftermiddagen. Der blev udvekslet erfaringer og forslag til optimering af processer med henblik på den givne problemstilling. Det var et effektivt, godt og udbytterigt første møde, hvor der var tid til at gruppediskussioner og netværke blandt deltagerne.

Leave a Reply