Hold dig opdateret med vores nyhedsbrev. Modtag seneste nyt om arrangementer, logistik og meget andet.

november 2016

Aalborg Universitet og Nokia Bell Lab går sammen om at skabe de smarteste logistikløsninger

Visioner om selvkørende og flyvende transportmidler i fremtiden
preben-mogensenPreben Mogensen er sektionsleder for Wireless Communications Networks ved Aalborg Universitet og har i mere end 25 år forsket i datakommunikation i mobilkommunikationssystemer. Derudover er han er Principal Engineer hos Nokia Bell Lab, hvor han er leder af Internet of Things (IoT) – forskningsaktiviteter rettet mod 5G. Han er derfor en mand med et ben både i universitetsverdenen og i det private erhvervsliv.

Til Logistikkens Dag holder han et oplæg med titlen:
”Fra ’Internet of Things’ til fremtidens visioner om selvkørende og flyvende transportmidler”.

Preben Mogensen tager os med på en rejse gennem teknologiens udvikling og tegner et tydeligt billede af, hvor langt teknologien er kommet – og ikke mindst – hvor den er på vej hen.

”Tænk blot på den samfundsforandring internettet har medført over de sidste 20 år. Det giver os en indikation om, hvilken forandring vi har i vente med introduktion af IoT og det industrielle internet”, fortæller Preben. Det er ikke usandsynligt at høre et barnebarn i 2050 sige: ”Farfar; er det virkelig rigtig, at man selv kørte bilen, da du var ung?”     

Mini-udstilling på Logistikkens Dag
Er du medlem af SmarLog, har du – helt uden beregning – mulighed for at profilere dine produkter/løsninger via en mini-udstilling i form af en Roll-up m.v. Dette vil foregå i pauseområdet, hvor der serveres kaffe. Det kræver blot, at du, inden ugens udgang, henvender dig til Jens Uggerhøj på ju@smartlog.nu   

Du kan stadig nå at tilmelde dig
Der har været massiv interesse for arrangementet og tilmeldingerne tikker løbende ind. Det bekræfter os i, at nordjyske virksomheder vil have førertrøjen inden for smarte og intelligente logistikløsninger. Det er stærkt!

Har du endnu ikke tilmeldt dig, kan du nå det endnu via NemTilmeld – det er gratis at deltage.
Du kan se hele programmet for dagen på forsiden

 

De bedste hilsner
– Team SmartLog

Lav en mini-udstilling til Logistikkens Dag!

Grib muligheden for at vise dit produkt eller din ydelse for logistikkens elite den 6. december 2016!

Netværk, samhandel og vidensudveksling er en bærende del af SmartLog’s DNA. Derfor vil vi gerne tilbyde dig muligheden for at lave en mini-udstilling, når du deltager i Logistikkens Dag.

mini-udstilling_logistikkens-dagEn mini-udstilling er en måde, hvorpå du kan synliggøre dit produkt eller din ydelse – fx med en roll up. Du kan tænke på det som en appetitvækker og dialogstarter.

Udover at give et indblik i fremtidens smarte logistikløsninger er dagen derfor også med til at bygge bro mellem nordjyske virksomheder.

Kunne det være interessant for dig at lave en mini-udstilling, skal du blot rette henvendelse til netværksfacilitator Jens Uggerhøj og aftale nærmere om praktikaliteterne.

 

Jens Uggerhøj
Telefon: +45 40 95 11 10
E-mail: ju@smartlog.nu

 

LOGISTIKKENS DAG 2016: LOGISTIK- OG PRODUKTIONSVIRKSOMHEDER SKAL FORHOLDE SIG TIL FREMTIDEN NU

For danske logistikvirksomheder er fremtiden nu. Nye muligheder og udfordringer følger den hastige teknologiske udvikling, og nogle af tidens største buzzwords er big data, trådløse teknologier og ikke mindst droner. Det mener man hos netværket SmartLog, der har indbudt nogle af landets førende eksperter til at hjælpe virksomhederne ind i den nye virkelighed. Det sker den 6. december, når den årligt tilbagevendende begivenhed, Logistikkens Dag, igen afholdes i Aalborg.

logistikkensdag-logo

Big Data er en af de teknologiske trends, som berører danske virksomheder allerede nu. Digitaliseringen af processer medfører lagring og registrering af enorme datamængder. Derfor kaldes Big Data det nye råstof, og flere analyser peger på, at indsamling og intelligent udnyttelse har et stort potentiale. Også mobiltelefoni og andre trådløse teknologier er i en rivende udvikling med højere hastigheder, flere frekvenser, lavere batteriforbrug og flere muligheder for at koble enheder direkte sammen.

Også droner er snart et hverdagsbillede i logistikbranchen. Bl.a. har Amazon introduceret droner som transportelementer til såkaldt last mile delivery, og den danske regering har sat droneforskning på finansloven.

– Vi kan ikke løbe fra fremtiden, og det skal vi heller ikke. Men den teknologiske udvikling går efterhånden så stærkt, at vi allerede om få år står over for store forandringer på logistiskområdet. Det skal danske virksomheder begynde at forberede sig på, hvis vi fortsat skal være konkurrencedygtige. Allerede nu er der mange spændende nye teknologier på markedet, så har man ikke allerede meldt sig på banen, kan det næsten kun gå for langsomt, siger netværksfacilitator for SmartLog, Jens Uggerhøj.

Det er ikke kun produktions-, transport-, shipping- og speditørvirksomheder, der er berørt af de logistiske landvindinger, men stort set alle virksomheder, der transporterer varer eller personer rundt i verden. Dem er der mange af, og det afspejler interessen for deltagelse i Logistikkens Dag. Konferencen har de seneste fire år trukket hundredvis af deltagere:

Logistik er et væsentligt fokusområde og konkurrenceparameter for mange virksomheder. Derfor konferencen, hvor virksomhedsledere og logistikfolk kan møde ligesindede og blive inspirerede af den nyeste viden, hvilket forhåbentlig vil sætte gang i nye tanker og nye intelligente løsninger, siger Jens Uggerhøj.

På programmet er CEO Henrik B. Bendixen, Sky-Watch, professor Preben Mogensen, Aalborg Universitet, professor Christian Søndergaard Jensen, Aalborg Universitet, lektor Henrik Schiøler, Aalborg Universitet, direktør Poul Bruun, ILT Innovation, CEO Henrik Knudsen, 2Care4 ApS, Supply Chain Manager Morten Lohff Routhe, Vraa Dampvaskeri A/S, vicedirektør Per Stjernqvist, Trackunit A/S, og Business Development Manager Kenneth Sandgaard, FREJA Transport & Logistics A/S.

Logistikkens Dag afholdes i Aalborg Kongres & Kultur Center den 6. december 2016, og formålet er at få flere til at samarbejde om logistik og øge danske og nordjyske virksomheders konkurrenceevne.

Konferencen henvender sig bredt til virksomheder i logistikbranchen, herunder produktions-, distributions- handels- og lagervirksomheder, og der vil i løbet af dagen være oplæg fra flere virksomheder, der anvender innovative løsninger og forretningsgange på området.

Tilmeld dig Logistikkens Dag 2016 her

 

FRA NATIONAL BREVFORRETNING TIL TOPTUNET LOGISTIKVIRKSOMHED

post-nord-037 post-nord-061 post-nord-045

Rundvisning på Rustenborg, Post Nord
Den 10. november, en tidlig og råkold morgen, havde SmartLog inviteret interesserede til en rundvisning på Rustenborg. Terminalchef Bo Klinkby Christensen stod klar til at vise rundt og give et fremragende indblik i Europas mest moderne sorteringsanlæg – både de grundlæggende tanker bag, men også på det rent operationelle plan.

Systemet har kørt på fuld kraft siden juli 2016 og kører upåklageligt. ”Det er en lækker maskine”, fortæller Bo, imens han indvier de spørgelystne deltagere i konkrete tal og data. På rundvisningen imponerer sorteringsanlægget blandt andet med sin hastighed, sorteringskvalitet, tracking-system og lave støjniveau.

Fakta om anlægget

  • Teoretisk/operationel kapacitet: 9000/6300 pakker i timen.
  • Udsorterer i ca. 300 retninger.
  • Håndterer pakker med vægt fra 50 kg. – 0,1 kg.
  • Cross-belt teknologi er 253 meter langt og bevæger sig med 2 m/sek.
  • 3 kip, 2 indgående/manuelle indføringer, 3 bi-direktionelle conveyere, 1 singulator.
  • Bund, side og topkamera, læsning af labels på alle 6 sider.
  • 20 direkte afkast til pakkecontainer, 55 til sække.
  • Reject afkast ved ulæselige samt for tunge pakker (>31,5 kg).
  • Opsamler ca. 10000 pakker i område 9xxx dagligt.
  • Spreder ca. 17000 pakker i område 9xxx dagligt.
  • Bemandes af ca. 40 fuldtidsstillinger.

Efter rundvisningen kunne medlemmerne nyde et rundstykke og en kop varm kaffe, imens Bo – på forståelig og inspirerende måde – fortalte om Post Danmarks transition fra at være en national brevforretning til nu at være en del af Post Nord som logistikvirksomhed.

Det er ingen hemmelighed, at der er store udfordringer for Post Danmark, og alle er klar over; der ske forandringer. Og det må der siges at være sket med det nye pakkeanlæg, som vitterlig er i europæisk topklasse.

SmartLog siger mange tak til Post Nord og Bo Klinkby Christensen for et interessant besøg.

STORT FREMMØDE TIL FOKUSGRUPPEMØDE

Der var et stort fremmøde da Godstransportgruppen holdte møde hos Blue Water Shipping i Aalborg. Fødevarestyrelsen var inviteret til at briefe deltagerne omkring deres virke.

Fødevarechef Birgitte Horn fra Fødevare Nordjylland deltog på mødet og gav en præsentation omkring Fødevarestyrelsen og Fødevare Nordjylland, organisationen og geografiske placering, herunder de mange forskellige opgaver der udføres fra styrelsens side.

Birgitte Horn benyttede ligeledes lejligheden til at uddybe den fysiske kontrol af transportører, eksportkontrol, udarbejdelse af certifikater m.v.

Spørgelysten var stor blandt deltagerne og flere blev beriget med ny viden omkring samarbejdet med Fødevarestyrelsen.

Efterfølgende blev det på mødet besluttet, at der skal laves et tiltag med det formål at få undersøgt fordele og ulemper omkring Fødevare Nordjylland og SKAT’s fysiske placeringer i forholde til de virksomhederne som de to instanser servicerer.

Dagens mødevært afdelingschef Christian De Linde afsluttede mødet med en præsentation Blue Water Shipping, som i dag har mere end 1500 medarbejdere fordelt på 65 kontorer på verdens plan.

img_0723

img_0741

img_0742