Hold dig opdateret med vores nyhedsbrev. Modtag seneste nyt om arrangementer, logistik og meget andet.

januar 2018

ET KIG BAG KULISSEN HOS REGIONENS 3 STØRSTE LOGISTIKCENTRE

Kom med når SmartLog besøger hos Frederikshavn Havn, Aalborg Havn og Hirtshals Havn. Her får du muligheden for at få et indblik i udviklingen, havnenes mange ydelser og logistiske løsninger, som de tilbyder.

                        

Vi giver dig muligheden for at komme med bag kulissen hos regionens 3 største logistikcentre – Frederikshavn Havn, Aalborg Havn og Hirtshals Havn. De nordjyske havne er centrale logistikcentre, når det gælder varetransport til og fra udlandet. Havnene tilbyder en række af logistiske løsninger, herunder lager-, produktions- og forskellige maritime servicefaciliteter. Havnenes centrale placering muliggør vigtige søforbindelser til fx Norge Sverige, Færøerne, Grønland, Island, Belgien, Holland. Samtidig har det Transeuropæiske Transportnet, som forbinder Frederikshavn, Aalborg og Hirtshals, stor betydning for de infrastrukturelle forbindelser til resten af Europa.

SmartLog har i samarbejde med de nordjyske havne arrangeret en spændende arrangementsrække, hvor du i foråret og forsommeren kan komme med ud og besøge havnene. Det er op til dig, hvor mange af arrangementerne, du ønsker at deltage i. Det er intet krav om deltagelse på alle tre ekskursioner.

Arrangementer
 13. april 2018 – kl. 9.00-11.00           Frederikshavn Havn – tilmeld dig her

17. maj 2018 – kl. 14.00-16.00           Aalborg Havn – tilmeld dig her

19. juni 2018 – kl. 14.00-16.00          Hirtshals Havn – tilmeld dig her

 Hvis du allerede nu brænder inde med spørgsmål til havnerundturene, tøv da ikke med at kontakte netværksfacilitator Jens Uggerhøj på tlf. 4095 1110 eller ju@smartlog.nu.

VELKOMMEN TIL ALDI HAVERSLEV

I SmartLog er vi glade for at kunne byde ALDI Haverslev velkommen. ALDI Haverslev servicerer ALDIs nordjyske butikker (fra Aarhus/Herning og nordpå) med varer.

“Vi har i ALDI, med undtagelse af frost, ingen direkte leverandører der kører til vores butikker, og tager dermed i princippet alt ind over vores centrallager, for herefter at distribuere alt ud til butikkerne. Vi leverer varerne med vores egne lastbiler og egne chauffører, og har derfor en varieret medarbejderstab med ansatte i pakke-, kørsel- og varemodtagelsesafdeling.

I ALDI lover vi kunderne følgende: “Kvaliteten helt i top – prisen helt i bund”. Det løfte forsøger vi også at efterleve i vores hverdag på lageret , hvor vi skal sørge for at vores kunder – butikkerne – får den rette mængde i rette tid til den lavest mulige omkostning. Jeg ser frem til dialogen og sparingen i SMARTLOG, og glæder mig til at møde de andre medlemmer” – Lars Chr. Søgaard, lager- og logistikchef i ALDI Haverslev.

I SmartLog ser vi frem til de muligheder ALDI Haverslev kan bidrage med til klyngen. Velkommen til!

DIGITAL VÆKST – Fra Buzzword til Business

Et nyt år har taget sin begyndelse og forude venter stadigt flere digitale muligheder og faldgruber. Onsdag d. 31. januar 2018 giver vi dig dog muligheden for at blive klogere på, hvordan du udnytter din virksomheds potentiale, så du kan blive blandt morgendagens digitale vindere!

Business Region North Denmark slår dørene op til tredje og sidste konference i rækken DIGITAL VÆKST – Fra Buzzword til Business, hvor oplægsholdere vil opdatere dig på blandt andet digitalisering og det store vækstpotentiale i erhvervslivet i Nordjylland. Konferencen afholdes denne gang i Messecenter Vesthimmerland i Aars, og DU er inviteret. Du kan læse mere om arrangementet og de spændende oplæg her.

På konferencen vil du udover de spændende oplæg, få muligheden for at møde og netværke med andre virksomheder, folk fra andre klynger og andre aktører, som kan hjælpe dig med sparring og input i forhold til fremtidens digitale muligheder og udfordringer, samt hvordan dette på bedst vis kan integreres i netop din virksomhed.

Hvis konferencen lyder som noget for dig og din virksomhed, kan du gratis tilmelde dig her.
Tilmeldingsfristen er tirsdag d. 30. januar 2018.