Hold dig opdateret med vores nyhedsbrev. Modtag seneste nyt om arrangementer, logistik og meget andet.

ARRANGEMENTER

LOGISTIKKENS DAG 2017

Sted Aalborg Kongres & Kultur Center Europa Plads 4 DK-9000 Aalborg
Tidspunkt Onsdag den 6. december 2017 Kl. 8.30-17.00

Traditionen tro afholder SmartLog Logistikkens Dag 2017 i Aalborg Kongres og Kultur Center onsdag d. 6. december 2017. Temaet for dagen er Fremtidens Virksomhed. Den digitale udvikling går stærkt og åbner døren til både nye muligheder og udfordringer. Hvad er det for en teknologisk fremtid, virksomhederne står over for? Og hvad skal virksomhederne være opmærksomme på?

Nogle kalder det Industri 4.0, hvor intelligente produkter integreres med nye services i samspil med selvstyrende funktioner og tjenesteydelser. Industri 4.0 er den teknologiske bevægelse, vi ser ind i lige nu. Det er integrationen mellem den digitale verden og den fysiske produktion. Den digitale udvikling vil medføre teknologiske kvantespring inden for områder som robotteknologi, kunstig intelligens og 3D-print.

I fremtidens virksomhed kan man ikke tale om vækst og udvikling medmindre man også berører begrebet bæredygtighed. Flere og flere virksomheder får det placeret højt på agendaen og arbejder intenst på, at væksten skal ske gennem bæredygtige forretningsmodeller og initiativer. Den industrielle forandring og vækst består ligeledes i at skabe respekt for liv og livsprocesser, således at vi opnår et stadig mere bæredygtigt samfund.

INDUSTRI 4.0, DIGITALISERING & BÆREDYGTIGHED ER TEMAERNE FOR 2017

På Logistikkens Dag 2017 har vi fokus på Industri 4.0, digitalisering og bæredygtighed. Herunder det vigtige samarbejde mellem virksomhed, leverandør og kunde, som en naturlig konsekvens af, at data anvendes og deles på en enkel og effektiv måde. Produktionssystemer kombinerer decentral styring med maskiner, produkter og komponenter, som kan kommunikere med hinanden. Virksomhedens fremtidsscenarie er fleksible produktionsanlæg, der kan om-konfigureres og være i stand til at specialfremstille produkter helt ned til de individuelle enheder. En øvelse der kræver indsigt i de digitale muligheder og strategiske investeringsbeslutninger, og som i sidste ende vil sikre en bæredygtig vækst og indtjening.

 

 

PROGRAM

Bekræftet indlægsholdere
.

  • Vækst og Bæredygtighed
    v/ Steen Hildebrandt, professor 
    Steen Hildebrandt er vores keynote-speaker til Logistikkens Dag 2017 – Fremtidens Virksomhed. Steen Hildebrandt er Ph.D og professor i organisation og ledelse ved Århus Universitet samt adjungeret professor i lederskab ved CBS, Handelshøjskolen i København og Aalborg Universitet. Steen Hildebrandt interesserer sig for transformationen af industrisamfundet til et bæredygtigt vidensamfund. I hans seneste bog Vækst og bæredygtighed argumenterer han for, at den næste fase i samfundets og virksomhedernes udvikling skal være karakteriseret ved bæredygtighed.
    “FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig global udvikling er relevant for alle virksomheder i verden. Målene vil være en integreret del af flere og flere virksomheders strategi for en fremtidig bæredygtig udvikling. En udvikling alle må forholde sig til.” 
    .
    .
  • Wupti – Danmarks modsvar til Amazon
    v/Michael Ejby, Head of E-commerce, Dansk Supermarked Group
    Wupti vil samarbejde og konkurrere på samme tid – det gælder om at de danske webbutikker skal have et modsvar til Amazon. Baggrunden er, at detailhandlen i Danmark har set, at Amazon i Tyskland og Frankrig har kapret enorme markedsdele. 
    .
    .
  • Er dansk fremstillingsindustri smart nok?
    v/Senior specialist Stig Yding Sørensen, Teknologisk Institut
    Teknologisk Institut tager løbende temperaturen på teknologiudviklingen i danske virksomheder. Digitaliseringen gør det muligt at forbinde virksomheden både internt og helt ud til de leverede produkter. Det er smart teknologi – og det giver nye services, nye forretningsmodeller og stykret konkurrenceevne for de virksomheder, der er med forrest. 
    .
    .
  • Bæredygtighed i forsyningskæden
    v/Jonas Engberg, Subtainability Manager, IKEA A/S 
    Bæredygtighed bidrager positivt til IKEAs bundlinje hver eneste dag. Det gælder i hele forsyningskæden, hvor bæredygtighed er et integreret element i produktdesign og –produktion, materialevalg, over transport og interne processer, og i mødet med kunderne. Jonas vil berette om IKEAs generelle tilgang til bæredygtighed, og give konkrete eksempler på, hvordan der arbejdes for både at nedbringe de operationelle omkostninger og de negative miljøpåvirkninger.
    .
    .   .
  • Making the future of 3D printing
    v/ Jeremie Pierre Gay, Founder and CEO at Create it REAL
    Jeremie Pierre Gay will describe the future of 3D printing and his company strategy to get us there. 3D printing is an exciting technology with the potential to disrupt all the other industries. So what will our future look like once 3D printing goes mainstream? Jeremie is presenting how Create it REAL is contributing to the realization of this 3D printed future and how it will change the world and our life forever.  
    .
    .
  • Hvad siger juraen?
    v/ Bjarke Holm Hansen, partner og advokat hos CORE Advokatfirma
    CORE Advokatfirma er specialister inden for rådgivning af transport- og logistikbranchen. De har erfaringer med industri- og produktionsvirksomheder i forhold til ansvars- og forsikringsforhold i kontrakter over for kunder og leverandører. Virksomheden har en særlig interesse i nye teknologier og forretningsmodeller inden for transportsektoren. Hvordan kan emner som digitalisering, brug af data, autonome transportmidler og 3D print indpasses i den eksisterende juridiske ramme?
    .
  • Hvad er Industri 4.0 for BILA A/S
    v/ Per Bech Rasmussen, direktør hos BILA A/S
    Bila A/S sælger produktionsoptimering gennem automatiseringsløsninger ved hjælp af industrirobotter. Løsningerne dækker alt lige fra simpel automatisering til optimering af hele produktionslinjer. BILA koncernen beskæftiger knap 300 engagerede medarbejder fordelt på flere forskellige adresser i Danmark samt Norge og Sverige.

Programmet opdateres løbende

 

TILMELD DIG ALLEREDE NU, SÅ DU IKKE GÅR GLIP AF EN UTROLIG SPÆNDENDE DAG FYLDT MED INTERESSANTE OPLÆG.

Tilmeld dig her: https://smartlog.nemtilmeld.dk/20/

 

Yderlige information

Kontakt Jens Uggerhøj tlf.: 4095 1110 eller mail: ju@smartlog.nu