LOGISTIKKENS DAG 2017

Sted: Aalborg Kongres & Kultur Center Europa Plads 4 DK-9000 Aalborg

Tidspunkt: Onsdag den 6. december 2017 Kl. 8.30-17.00

Pris: Gratis

Tilmelding: Tilmeld dig online her

Traditionen tro afholder SmartLog Logistikkens Dag 2017 i Aalborg Kongres og Kultur Center onsdag d. 6. december 2017. Temaet for dagen er fremtidens virksomhed. Den digitale udvikling går stærkt og åbner døren til både nye muligheder og udfordringer. Hvad er det for en teknologisk fremtid, virksomhederne står over for? Og hvad skal virksomhederne være opmærksomme på?

Nogle kalder det Industri 4.0, hvor intelligente produkter integreres med nye services i samspil med selvstyrende funktioner og tjenesteydelser. Industri 4.0 er den teknologiske bevægelse, vi ser ind i lige nu. Det er integrationen mellem den digitale verden og den fysiske produktion. Den digitale udvikling vil medføre teknologiske kvantespring inden for områder som robotteknologi, kunstig intelligens og 3D-print.

I fremtidens virksomhed kan man ikke tale om vækst og udvikling medmindre man også berører begrebet bæredygtighed. Flere og flere virksomheder får det placeret højt på agendaen og arbejder intenst på, at væksten skal ske gennem bæredygtige forretningsmodeller og initiativer. Den industrielle forandring og vækst består ligeledes i at skabe respekt for liv og livsprocesser, således at vi opnår et stadig mere bæredygtigt samfund.

På Logistikkens Dag 2017 har vi fokus på Industri 4.0, digitalisering og bæredygtighed. Herunder det vigtige samarbejde mellem virksomhed, leverandør og kunde, som en naturlig konsekvens af, at data anvendes og deles på en enkel og effektiv måde. Produktionssystemer kombinerer decentral styring med maskiner, produkter og komponenter, som kan kommunikere med hinanden. Virksomhedens fremtidsscenarie er fleksible produktionsanlæg, der kan om-konfigureres og være i stand til at specialfremstille produkter helt ned til de individuelle enheder. En øvelse der kræver indsigt i de digitale muligheder og strategiske investeringsbeslutninger, og som i sidste ende vil sikre en bæredygtig vækst og indtjening.

Vi er ved at lægge sidst hånd på et meget spændende program, som offentliggøres senere på efteråret. Sæt allerede kryds i kalenderen nu onsdag den 6. december, så du ikke går glip af vores gratis arrangement. 

Tilmeld dig her: https://smartlog.nemtilmeld.dk/20/

 

Yderlige information

Kontakt Jens Uggerhøj tlf.: 4095 1110 eller mail: ju@smartlog.nu