Virksomhedsbesøg hos Coloplast i Thisted den 30. marts

Sted: Industrivej 7 7700 Thisted

Tidspunkt: 12:30 - 17:00

Pris: Gratis

Tilmelding: Tilmeld dig her

CPlogo_Gray_RGB_300

Omstilling fra volumen-produktion til projektorienteret produktion
Coloplast i Thisted er påbegyndt en rejse, hvor de går fra volumen-produktion til projektorienteret produktion. Det betyder helt konkret, at produktionslinjen skal udvikles og producere på samme tid med det formål at få nye produkter hurtigere på markedet. Det kræver både en produktionsmæssig ændring og en mental omstilling – og som Christian Borregaard udtrykker transitionen: ”Vi skal ikke længere lave volumen, vi skal lave udvikling”.

Coloplast åbner dørene til virksomheden i Thisted og byder sammen med SmartLog på en eftermiddag, hvor vi bliver klogere på Coloplasts historie og den fremtid, som de netop er ved at skabe. Christian er Team Logistic Manager og påtager sig værtsrollen. Han vil fortælle om og vise os Coloplast, og han vil samtidig rammesætte en workshop, hvor du – som deltager – kan bidrage med input til det fortsatte arbejde med at gå fra volumenproduktion til projektorienteret produktion; blandt andet i forhold til et nyt planlægningssystem.

Hvis du har lyst til at opleve en mastodont inden for sit felt med en Ebit på 33% og en vækstrate på 7,9, bør du ikke gå glip af muligheden for at lære Coloplast bedre at kende. De er i en spændende udvikling, som du her får mulighed for at komme helt tæt på.

Program

Kl. 12.30
Frokost og velkomst

  • Gennemgang af formål og mål for dagens besøg (Henrik Straarup).
  • Temasætning: Omstilling fra volumen-produktion til projektorienteret produktion – hvorfor og hvad indebærer det? (Christian Alstrup Borregaard, Logistics Team Manager).
    Introduktion til Coloplast i teori og praksis, herunder fremvisning af virksomheden og input fra produktionsspecialister.
  • Kaffe, kage og frugt
  • Dialog og workshop samt input og bidrag til optimeringer af udvalgte fokusområder fx nyt planlægningssystem.

Kl. 16.45 – 17.00
Evaluering, afslutning og sandwich to go

Vi glæder os til at se en masse interesserede logistikere – alle er velkommen.