Hold dig opdateret med vores nyhedsbrev. Modtag seneste nyt om arrangementer, logistik og meget andet.

DIGITAL VÆKST – Fra Buzzword til Business

11. januar 2018

Et nyt år har taget sin begyndelse og forude venter stadigt flere digitale muligheder og faldgruber. Onsdag d. 31. januar 2018 giver vi dig dog muligheden for at blive klogere på, hvordan du udnytter din virksomheds potentiale, så du kan blive blandt morgendagens digitale vindere!

Business Region North Denmark slår dørene op til tredje og sidste konference i rækken DIGITAL VÆKST – Fra Buzzword til Business, hvor oplægsholdere vil opdatere dig på blandt andet digitalisering og det store vækstpotentiale i erhvervslivet i Nordjylland. Konferencen afholdes denne gang i Messecenter Vesthimmerland i Aars, og DU er inviteret. Du kan læse mere om arrangementet og de spændende oplæg her.

På konferencen vil du udover de spændende oplæg, få muligheden for at møde og netværke med andre virksomheder, folk fra andre klynger og andre aktører, som kan hjælpe dig med sparring og input i forhold til fremtidens digitale muligheder og udfordringer, samt hvordan dette på bedst vis kan integreres i netop din virksomhed.

Hvis konferencen lyder som noget for dig og din virksomhed, kan du gratis tilmelde dig her.
Tilmeldingsfristen er tirsdag d. 30. januar 2018.

Leave a Reply