Hold dig opdateret med vores nyhedsbrev. Modtag seneste nyt om arrangementer, logistik og meget andet.

Ny teknologi hjælper logistik med hastighed i højsædet

28. april 2017

I samarbejde med Ole Nielsen fra Logi Systems var det lykkedes SmartLog at invitere vores medlemmer med på tur til BESTSELLERs Logisics Centre North(LCN), lidt uden for Haderslev. BESTSELLER håndterer mange forskellige brands i modebranchen som fx Vero Moda, Jack & Jones og Pieces, hvoraf LCN har til rolle at servicere deres europæiske marked.

Netværk i bussenIMG_1034

Turen startede fra Aalborg onsdag formiddag i netværksbussen med kurs mod Haderslev. På turen var der derfor rigelig mulighed for en snak på kryds og tværs medlemmer imellem. På halvvejen nød vi en sandwich i det knap så milde forårsvejr, men humøret var højt og snakken fortsatte til destinationen i det sønderjyske hvor vi mødtes med de resterende, selvkørende medlemmer.

Hastighed i højsædet

Som en introduktion til besøget præsenterede logistikdirektør Ole Barkhold-Søndergaard fra BESTSELLER nogle af de processer som virksomheden gennemgår i forbindelse med Lager, tranport og generel logistik. Et gennemgående tema og en udfordring som BESTSELLER står overfor er den hastighed som branchen kræver i logistikken. Derfor har hastigheden og effektiviteten høj prioritering i planlægning og design af logistikken. Samtidig nævner BESTSELLER også at produkter i modebranchen har fysisk lette og solide egenskaber til logistisk håndtering, som flere processer på centeret også bærer præg af. BESTSELLERs logistik center er samtidigt ret nyt og selv efter kun 5 års drift har de allerede fundet mange muligheder for optimering.

Medlemmer imponeret af teknologien bag

IMG_1054Som en del af besøget viste Ole fra BESTSELLER rundt på Centeret, der kan håndtere 60.000 indgående og udgående kartoner pr. dag. Centeret kerne er et kilometerlangt tilt-tray bånd der kan håndtere 11.000 brutto bakker i timen. Dertil hører et højlager med 39 automatiske kraner og plads til 930.000 kartoner. Selvom højlageret ikke var et nyt syn for medlemmerne, var de dog imponerede over hvordan systemet havde effektiviseret teknologien til større kapacitet. Samtidig afviger BESTSELLER fra plukning på traditionel vis og ofte kan en karton blive plukket før den når til lageret.

Af respons fra medlemmerne har de været yderst tilfredse med besøget og de netværksmuligheder som busturen muliggjorde og mente at det i det hele taget var den lange tur værd.

Hos team SmartLog ønsker vi at give en stor tak til Ole Barkholt-Søndergaard fra BESTSELLER for præsentation og rundvisning, samt Ole Nielsen fra Logi Systems for kontakten til BESTSELLER.

IMG_1076

Leave a Reply