Hold dig opdateret med vores nyhedsbrev. Modtag seneste nyt om arrangementer, logistik og meget andet.

UGENS MEDLEM – SHAPE IT A/S

16. marts 2018

Team SmartLog har besøgt Marianne Poulsen, der er seniorkonsulent hos SHAPE IT A/S, som arbejder med softwareudvikling inden for Microsoft produkterne C5 og NAV. Hos SHAPE IT A/S har de også deres eget produkt, som hedder LOOK:IT.

Med LOOK:IT adskiller SHAPE IT A/S sig fra andre NAV-huse, fordi LOOK:IT en digitaliseringsplatform, der fungerer som add-on, dvs. at databasen holdes så ren som muligt, hvilket gør opdateringen nemmere.  

SHAPE IT A/S har med deres LOOK:IT formået at udvikle en løsning med en række standardmoduler, som nemt kan tilrettes til den enkelte virksomhed, fx kontraktsystemer, tidsregistreringer, fakturahåndteringer mv. ”Vores logistik ligger oppe i LOOK:IT – vi hjælper med at skabe overblik. Vi hjælper virksomheder med implementeringen af vores standardprodukter over til dem, som har udfordringer, som kræver, at den individuelle løsning er tilpasset til netop deres virksomhed” fortæller seniorkonsulent Marianne Poulsen. Virksomhedens helt store force er, at de tilbyder ét samlet produkt, hvor kunderne måske tidligere har haft 10 forskellige tredjepartsprodukter. Med LOOK:IT har de samlet det hele ét sted.

SHAPE IT A/S er medlem af SmartLog af flere årsager: Netværket udgøres af virksomheder, som beskæftiger sig med logistik, udvikling og/eller produktion. SHAPE IT kan derfor via netværket blive klogere på de udfordringer, som virksomheder arbejder med, kundebasens ønsker, behov og problematikker, som de kan tage med hjem og arbejde ind i udviklingsfasen af deres produkter og digitale løsninger. ”En ting er, at man selv har siddet og tænkt, at noget vil være smart, men det bliver langt mere interessant, når vi kan basere vores produkter på konkrete informationer fra målgruppen, som derved tegner et billede af, hvor udviklingen inden for smarte  løsninger er på vej hen” fortæller Marianne Poulsen, om virksomhedens udbytte af deres medlemskab hos SmartLog.

I SmartLog tilbyder vi vores medlemmer en lang række arrangementer, som har logistik, produktion og transport som omdrejningspunkt. Her får vores medlemmer muligheden for at networke med hinanden og møde andre, der arbejder inden for samme felt, på tværs af brancher. Den afslappede netværksstil er særligt god til at få sat ansigt på folk i andre virksomheder, som man kan få brug for i den ene eller anden sammenhæng. ”SmartLog har nogle interessante arrangementer og er gode til at sørge for en god bredde og alsidighed inden for deres område”, fortæller seniorkonsulent Marianne Poulsen.

Leave a Reply