Tilbage til nyhedsoversigten

Få tunet dine logistiske processer

SmartLog Plus er et nyt tilbud, der giver mulighed for optimering af logistiske processer hos vækstparate virksomheder. Der er fokus på digitalisering, teknologi, automation og nye metoder – alt sammen for at sikre dig imod logistiske udfordringer når din virksomhed vækster.  

Ryk din virksomheds logistik til næste niveau
Som deltager i programmet får du skræddersyet logistiske løsninger til din virksomhed. Erfarne undervisere, konsulenter og systemleverandører vil bidrage til at finde den løsning, der netop passer til din virksomhed. Det foregår blandt andet via camps, individuelle konsultationer og virksomhedsbesøg. Projektet bliver gennemført i samarbejde med en konsulent, der assisterer dig i at samle alle input til en vækstplan tilpasset jer.

Planen vil beskrive og dokumentere, hvorledes din virksomhed kan vækste og pege på, hvordan du kan optimere logistiske processer betydeligt gennem digitalisering, teknologi, automation og nye metoder. Vækstplanen indeholder også en plan for, hvordan denne kan forankres og implementeres.

Vil du også have tunet dine logistiske processer eller vil du høre mere om mulighederne så tøv ikke med at kontakte Sven Vestergaard på sve@smartlog.nu eller 2224 8424. 

Praktiske oplysninger
Din virksomhed gennemgår et individuelt flertrins vækstforløb. Her ser vi bl.a. på din virksomheds vækstpotentiale, markedspotentiale samt potentiale for logistisk optimering.

Der er ingen deltagerbetaling. Dog er deltagerinvolvering nødvendigt, og vil skulle dokumenteres.

SmartLog Plus henvender sig til små- og mellemstore virksomheder.

Projektet er støttet af Den Europæiske fond for Regionaludvikling.