Tilbage til nyhedsoversigten

Månedens medlem: Logiritmic

Logiritmic yder konsulenthjælp til virksomheder, der gerne vil have optimeret deres lager- og logistikløsninger – samt med at sørge for at virksomhederne får valgt de rette it-systemer.

”Jeg kan være med i hele processen med at få det rigtige system valgt, og få det tilpasset til kundens behov. Jeg kan også være med i processen om at få skrevet kravsspecifikationer. Derudover kan jeghjælpe med til at få stillet it-leverandørerne de rette spørgsmål og samtidig også være med til at udfordre dem. Hvis der er behov for det, kan jeg være med til at få det integreret og testet i samspil med deres andre it-platforme”.

Forskellen på Logiritmic og it-leverandørerne er, at Logiritmic ikke kun favoriserer ét system. Processen starter med, at Logiritmic får et overblik over virksomhedens situation og nuværende processer, hvor han indsamler forskellige data – blandt andet omkring virksomhedens nuværende ordrer og lagerets placering.

”Jeg kigger på, hvor det er strategisk vigtigt at placere lageret – især inden for e-handel, hvor der er meget udvikling lige for tiden. Nu hedder det ikke 3-5 dages levering. Nu hedder det same day eller next day. Det stiller store krav til virksomhederne om, at de bliver nødt til at have varerne tæt på kunderne”.

Med kundernes stigende forventninger til at modtagere deres leveringer hurtigere end før, stiller det store krav til it-systemerne. Det betyder, at det er væsentlig for lagerfunktionerne, at de har et softwaresystem, der kan prioritere ordrerne rigtigt. For fremtidens logistik tror Michael, at kunstig intelligens kommer til fylde mere, så virksomhederne kan forecaste salg endnu bedre; ”Hvis man giver den kunstige intelligens de rette parametre, vil systemet forecaste dagens salg”. I sidste ende er det med til at give kunderne en bedre købsoplevelse, fordi de kan få de bestilte varer hurtigere og måske endda billigere i fremtiden.

 

Michael Bobach

Michael Bobach, stifter af Logiritmic ApS