Tilbage til nyhedsoversigten

Top 3: årets mest læste nyheder

Sommeren banker på døren og det er snart tid til at slukke computeren og gå ud på terrassen. Inden vi i team SmartLog siger god sommer, har vi taget et kig på de tre mest læste nyheder i 2019.

# 1: Fremtidens MAN – en grønnere omstilling

I april var MAN Energy Solutions månedens medlem. SmartLog tog en snak med logistikchef, Christian Bøgh Jensen om hans virke og udfordringer. Christian peger på logistik, herunder leveringstid og tilgængelighed, som de primære grunde til den succes som MAN Energy Solutions oplever. Der er naturligt et stort fokus på at have de nødvendige reservedele på lager så kunderne hurtigt kan få hjælp til eks. motornedbrud. Logistisk skal MAN Energy Solutions hurtigt kunne omstille sig kundens behov ift. levering da det ikke altid er muligt at få udleveret en specifik adresse til levering af ordren.  

Læs mere om MAN Energy Solutions her.

#2: Nye perspektiver på eksisterende processer – et besøg ved PWT Group

Logistik Ledernetværk var på besøg ved PWT Group, der har slået fire logistiklokationer sammen i Aalborg Øst. PWT Group håndterer forsendelser af ordrer fra såvel deres fysiske butikker og deres omnichannels. Det specielle ved PWT Groups varer er, at levetiden er ganske kort samt at PWT skal kunne håndtere store mængder af varer. Det stiller krav til kvalificeret arbejdskraft og et skiftende antal medarbejdere. Foruden udfordringer på medarbejderområdet blev optimering på de interne linjer diskuteret og der blev brainstormet på initiativer, der kan optimeres i PWT Groups supply chain.

Læs mere om PWT Group her.

#3: Fra konkurs til succes – mød HMK Bilcon 2017 A/S

I starten af 2017 gik HMK Bilcon konkurs men af asken rejste sig en ny virksomhed: HMK Bilcon 2017 A/S. Siden da er det gået rigtigt godt for virksomheden, der blandt andet vækster i antallet af medarbejder. For HMK Bilcon 2017 A/S fylder optimeringen af logistikken og de interne processer meget. Dette gælder både ved den interne produktion, men også i samarbejdet med underleverandører i udlandet. Netop fokus på samarbejdet med underleverandørerne er en nødvendighed for at sikre den høje kvalitet. En del af virksomheden succes skyldes fokus på digitalisering. I samarbejde med act2learn på University College Nordjylland kigger de på digitale optimeringsløsninger, der er indenfor produktionsverdenen.

Læs mere om HMK Bilcon 2017 A/S her.