Tilbage til nyhedsoversigten

VIP - Et besøg hos hestesportens Barcelona

Torsdag d. 25. april lagde en gruppe heldige medlemmer vejen forbi Helgstrand Dressage, hvor SmartLog inviterede indenfor til VIP-arrangement. Medlemmerne fik et eksklusivt indblik i hestesportens Barcelona.

Det var en gruppe heldige medlemmer der blev klogere på Helgstrand Dressage, samt fik et unikt indblik i historien bag den imponerende vækst som Helgstrand Dressage har oplevet, siden virksomheden blev etableret i 2009. Her blev gæsterne guidet rundt i det spændende hesteunivers, hvor vi kom hele vejen rundt om Helgstrand Dressage på VIP-turen.

 

Et imponerende logistisk set up

Som mange logistikere er bekendt med, er det oftest det logistiske set-up, der er afgørende for, hvorvidt en virksomhed drives succesfuldt. Dette er også kendetegnet ved Helgstrand Dressage, hvor det til trods for den primære indtægtskilde er salg af heste, er den daglige logistiske drift skyld i, at hjulene kører rundt hos Helgstrand Dressage.

Her blev gæsterne præsenteret for det store logistiske set-up, hvor den næste dag aldrig ligner den forrige. Stutteriet har i alt 450 heste, og dagligt skal 198 heste motioneres, vaskes, trænes og berides hvilket sætter store krav til koordineringen af opstaldning og klargøring. Herudover leverer Helgstrand Dressage, via deres hingestation, hestesæd til hele verden, hvilket årligt resulterer i 2000 føl verden over. Dette sætter store krav til levering, hvor hverken DHL eller lignende kan opfylde de høje krav, som Helgstrand Dressage kræver. Derfor sørger de egenhændigt for distribution og leveringen verden over – alt sammen med næste-dags-levering.

Helgstrand

 

En verdensomspændende forretning

Deltagerne fik også et unikt indblik i den galoperende forretning, som har et verdensomspændende set-up med afdelinger i flere forskellige lande. Blandt andet flyver Helgstrand Dressage årligt 24 heste til Miami i specialbyggede containerne, som er omdannet til hestesuiter. I Miami bliver hestene solgt for store tocifrede millionbeløb. Samme procedure bliver foretaget i mange andre lande, hvor deres samarbejdspartnere er behjælpelige blandt andet i store hestelande som Tyskland. Netop salg af heste til tocifrede millionbeløb er ikke uvant for Helgstrand Dressage – faktisk sælger de jævnligt heste i denne størrelsesorden.

Dette er også en af grundende til, at Helgstrand Dressage er blevet kendt som hestesportens FC Barcelona. I hestekredse bliver hestenes kvalitet jævnligt diskuteret ud fra præmissen om, hvorvidt Helgstrand Dressage har været inde over hesten. Dette er ikke uden grund. Eksempelvis var 7 ud af 15 heste ved finalerunden i EM i Göteborg Helgstrand heste, hvilket blot understøtter Helgstrand Dressage hestenes kvalitet.

Netop positioneringen i den øverste elite er derfor en af grundende til at Helgstrand Dressage konstant oplever en imponerende vækst år efter år. Her formår de, som en af de få i branchen, at generere flotte resultater, hvor de sidste år omsatte for 400 mio. kr. og af disse lavede 110 mio. kr. på bunden!

Helgstrand8

 

Tak til de deltagende

I SmartLog-regi vil vi gerne takke alle de deltagende medlemmer for en fantastisk dag hvor hygge, indsigt og netværk var rammerne for et spændende VIP-arrangement. Vi håber, at I havde en spændende eftermiddag, og vi ser frem til igen at kunne invitere jer til flere spændende arrangementer i fremtiden.

Helgstrand3

Helgstrand4

Helgstrand5

Helgstrand6

Helgstrand9